Urinetown Magt

In: Film and Music

Submitted By maseter
Words 414
Pages 2
Critique- Urine Town Urinetown tells the story of Assistant Urinal Custodian; Bobby Strong. The play opens with a gloomy welcome from Officer Lockstock, a policeman. According to Little Sally and Officer Lockstock, a twenty year old drought has caused water shortage making private toilets unconsidered to own. Therefore, public amenities are controlled by a megacorporation called Urine Good Company (UGC). In order to control water consumption, UGC ordinates the people to pay to use the public amenities. These are harsh laws of “paying to pee” and if a person breaks the law, he or she is sent to “Urinetown.” The hero (Bobby) realizes he has had enough and leads the rebels into a revolution. Bobby Strong is portrayed by actor: Glenn DeVar. The character is an assistant at Public Amenity #9 who witnesses his father being sent to ‘’Urinetown’’ for not using a toilet. As the play develops, the character realizes he has had enough with this system and develops a plan to start a rebellion. The character’s Goals are: 1) Provide free amenities for the poor. 2) Wants to know what Urinetown is. 3) Make the town a better place. The character’s Obstacles are: 1) He doesn’t have the money or authority. 2) Officer Longstock tells him it is a mystery and a penal place. 3) And main obstacle is that UGC controls everything in the town even the police. There are no rights for the people. The Actor made some interesting choices that caught my attention; 1) He chose to be a sweet and charismatic person instead of being a STRONG leader, ironically his last name is Strong. One big choice I felt he made was that he tried to portray this character as a typical Disney Prince. This applies to movement as well, I felt he made dramatic movements with his hands like a ballet dancer. To my observation he did a good job choosing this over a Strong Leader hero type because it allowed for some…...

Similar Documents

Danish

...Opgave 4: Essay om Magt Magt og autoritet Magt er et meget interessant emne. Ordet kan have forskellige aspekter såsom kontrol og indflydelse, og anvendes i mange sammenhænge. Ordet magt kommer fra det tyske ord ”Macht”. Den grundlæggende betydning peger mod situationer, hvor nogle mennesker tvinger dres vilje igennem fx ved brug af vold, love og regler. Magt er evnen til at påvirke andre, for eksempel i en debat ville man beskrive det mest indflydelsesrige hold som det mere magtfulde holde. Denne kontekst af magt findes også i historien. Et eksempel der kunne være tale om er Adolf Hitler, der med sine kraftfulde, indflydelsesrige og propaganda taler, var i stand til at hjernevaske, påvirke og styre en hel nation. Hitler havde magt i så høj en grad at mennesker adlød hans mindste befaling uden at stille spørgsmålstegn ved deres egne grufulde handlinger, og historien gentager sig fx i Mao Zedongs tilfælde der også havde en fantastisk evne til påvirke en hel nation ved hjælp af sine taler. Magt og penge En anden ting der kunne give en person magt, ud over at være en god taler, kunne være penge. Mange mennesker mener at penge er magt og magt er penge. Denne type magt bliver brugt hver eneste dag i vores liv, når vi bruger penge på at købe forskellige ting, når vi giver penge til folk i bytte for varer eller tjenesteydelser. For eksempel hvis nogen hyrer en tjenestepige, hun bliver betalt penge for bl.a. at gøre huset rent osv. Som tjenestepige kan......

Words: 289 - Pages: 2

Styreform

...der er en konge/dronning indblandet i landets regering. Der findes mange former for Monarki i forhold til hvor meget magt Regenten har. Der findes Enevælde og der findes Konstitutionelt monarki og jeg tror vi starter med enevælde. Enevælde er en styreform hvor kongen har ubegrænest magt over landet og er enehersker. Danmark har haft enevælde indtil 1848 hvor man gav demokrati til det danske folk. Så er der jo også Konstitutionelt monarki som det vi har i Danmark. Det er et styr hvor der er en regent som har givet magten til en regering eller folket. Regenten er der for kun en person der tager sig af formelle ting som overdragelse af nye regeringer. Regenten har ingen politisk indflydelse på landets politik. Der er styreformer der minder meget om Monarki, der er blandt andet Aristkrati som var kendt i sparta, der er Plutokrati hvor det er pengene der betyder alt og Teokrati hvor Vatikanet er et godt eksempel på at en person har den suprime magt som en gave fra gud også Oligarki ligner lidt Monarki i form af at en enkelt familie har magten. Diktatur er overraskende nok en af de styreformer som man kan forbinde med monarki. Republikker er underdelt i Folkerepublikker og Liberale republikker, vi starter med Folkerepublikker. Folkerepublikker er styret på den måde at der er et statsoverhovede som er leder af det ene parti der vandt valget og de har den overordnede magt. Så er der jo også Liberale republikker hvor der er et stats overhovede men denne person er kun til formele......

Words: 1352 - Pages: 6

Politiske Systemer I Andre Lande

...udførende og dømmende magt. Hvad er en republik? Republik er en betegnelse for en styreform, som har en valgt præsident eller en statshoved. Replubikken omfattes normalt som en demokratisk statsform. Hvad er en nationalstat? Der findes stater, som ikke udgør en nation, og nationer uden en stat. Nationalstaten er en anden for for statsdannelse. Hvad er forskellen på organisk nationalsme og republiknationalisme? Forskellen på organisk nationalisme og republiknationalisme er at i organisk nationalisme er at folket har en fælles sprog, de har fælles historie og fælles kultur, hver nation opfattes som en organisme. Republiknationalisme er en stat som USA hvor den Amerikanske forfatning har en typisk kendetegn indenfor: demokratiet og dets institutioner, frihedsrettighederne og markedsøkonomien. Så forskellen mellem de to er at for eksempel Danmark stemmer man for hele landet fordi Danmak er så småt et land, hvorimod man i USA stemmer for ens egen stat fordi det netop er svært at skulle tage stilling til alle de andre 50 stater der er. Hvad menes der med ’’exceptionalisme’’? Exceptionalisme er en stat der ser sig selv som en meget unik stat, og som nogen der ser sig selv som en meget vigtig del af verden, for eksempel USA. Hvad er et konstitutionelt demokrati? Konstitutionel demokrati er den øverste lov i USA, hvor man kan overtrumfe lovene i de enkelte delstater. Hvad menes der med ’’magtens tredeling’’? Magtens tredeling er den lovgivende magt som ligger......

Words: 1043 - Pages: 5

Helo

...og skjult terro-rister, deriblandt agenter fra al Qaeda. Truslen er åbenlys: Ved brug af kemiske og biologiske våben og en dag også atomvåben, som de har fået fra Irak, kan terroristerne få opfyldt deres erklærede ambitioner og dræbe tusinder eller hundrede tusinder af uskyldige mennesker her i landet eller i andre lande. USA og andre lan-de har ikke gjort sig fortjent til og har ikke fremprovokeret denne trussel. Men vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for at overvinde den. I stedet for at lade os føre lige lukt ind i tragedien, vil vi sætte kurs mod sikkerheden. Før rædslernes dag oprinder, før det er for sent, vil denne trussel blive fjernet. Amerikas Forenede Stater har den suveræne bemyndigelse til at bruge væbnet magt for at garantere nationens sikkerhed. Det er en pligt, som påhviler mig som øverstbefalende, det har jeg aflagt ed på, og den ed vil jeg holde. USA’s kongres er til fulde klar over den trussel, vores land står overfor. Sidste år stemte kongressen med et overvældende flertal for brug af væbnet magt mod Irak. Amerika forsøgte at samarbejde med FN, fordi vi ønskede en fredelig løsning. Vi tror på FN’s mission. En af årsagerne til, at FN blev dannet efter anden verdens-krig, var at konfrontere aggressive diktatorer, aktivt og på et tidligt stadie, før de angriber uskyldige og forstyrrer freden. I begyndelsen af 1990’erne gjorde Sikkerhedsrådet brug af resolutionerne 678 og 687 mod Irak - resolutioner som stadig eksisterer - og som giver USA og vores......

Words: 1810 - Pages: 8

Perspective

...Theatre 110 Brad Reissig 11/11/10 Response paper of Urinetown I really enjoyed watching the Urinetown. The story was very unique and the characters were unique too. It began with an Officer Lockstock and Little Sally. I felt that Officer Lockstock is kind of narrator in this show. He said some kind of background of the place and also felt friendly and welcome to audience. As the result of a terrible water shortage, there are no more private toilets and all restroom activities are handled through a private corporation, the Urine Good Company. To control water consumption, people have to pay to use public toilets. It is illegal to pee in public area but some people don’t have money to use toilet, and if they try to pee, get caught by one of the officer, they are under arrest. Just this story, made me think of The Water War in Bolivia. The reason what cause of the conflicts is because the privatization of the public service of drinking water in Cochabamba and the authorization to raise tariffs. It was modified substantially the law of drinking water and sanitary sewer so even using rain was also illegal to people. Just like Urinetown, it is similar problem but made not too serious like water problem but pee. It was very new and unique to me. I can easily define the characters’ job just by looking at their clothes. Most of people were wearing dirty and shabby clothes. Rich people were wearing shiny and colorful suit with dress shoes. They also talk...

Words: 575 - Pages: 3

Ddddd

...kolonibesiddelser i Amerika, hvordan var disse kolonier opbygget, herunder administration, økonomi og handel? - England havde 13 kolonier, som hver havde en repræsentativ forsamling, som sørgede for love for den enkelte koloni. Den udøvende magt lå hos en guvernør som var blevet udnævnt af den engelske konge. - Økonomisk set skulle al handel gå gennem moderlandet (England), det vil sige at handel mellem kolonier i Amerika var forbudt medmindre at vare kom til England hvorefter de kunne sælges videre. Kolonierne skulle også være råstofleverandør til moderlandet. Et merkantilistiske samfund. 2. Redegør for grundlæggende og udløsende faktorer for uafhængighedskrigen mellem England og kolonierne i Amerika - I april 1775 skulle en engelsk styrke konfiskere et våbenlager i Boston. De blev mødt af en flok bevæbnede kolonister. Dette endte i en kamp hvor mange englændere blev slået ihjel. - Kolonisterne havde forklædt sig som indianer, og var gået om bord på et engelsk skib, og kastet the’en overbord. - En engelsk soldat havde følt sig provokeret, og havde dræbt tre borger - Stor told. Et borgerskab som havde var blevet rige på at handle med hinanden De begynder at stille krav om politisk magt(the,landområder osv) 3. Hvorfor tøvede repræsentanterne for kolonierne med at erklære sig uafhængige af England? - mange forskellige holdninger omkring adsplittelsen 4. Uafhængighedserklæringen (1776) byggede på......

Words: 440 - Pages: 2

The Danish Democracy

...Arbejdsspørgsmål til det danske demokrati (Luk samfundet op s. 119-126) 1. Hvem udgør den lovgivende og den udøvende magt i Danmark? Den lovgivende er Folketinget, og den udøvende er regeringen. 2. Hvordan kontrollerer de to magtinstanser hinanden? (brug figur 6.15) Folketingets hovedopgave er kontrollen med regeringen, og bestemmer regeringsdannelsen, påvirker lovforslag, debatter, forespørgsler og spørgsmål. Regeringens kontrolmidler er initiativmonopol, administrativ magt, opløsningsret og retten til at gå af. 3. Beskriv lovgivningsprocessen i Danmark (brug figur 6.14) 1. Initiativfasen: behov for ny lovgivning formuleres af organisationer og ministerier. 2. Lovforberedelsesfasen: lovforslag forberedes evt. I en kommission/lovforberedende udvalg. 3. Beslutningsfasen: 1. Behandling – stående behandling. 2. Behandling – ændringsforslag, evt. udvalgsbehandling. Her stemmes også. 3. behandling - vedtagelse. 4. Implementeringsfasen: ministerier og andre myndigheder gennemfører loven. 4. Hvilke andre aktører end den lovgivende magt spiller en rolle i processen? Interesseorganisationer indgår, udover regeringen, folketinget og ministerier, i det formelle lovgivende magt. Derudover har medierne også en ret stor rolle, idet de udgiver hvad de selv vælger. 5. Hvad er positiv parlamentarisme? I lande med positiv parlamentarisme skal de partier, der danner regering, fra starten have et flertal i parlamentet bag sig, mens de regeringsdannende...

Words: 296 - Pages: 2

Magt

...i Computational Complexity: A Modern Approach Draft of a book: Dated January 2007 Comments welcome! Sanjeev Arora and Boaz Barak Princeton University complexitybook@gmail.com Not to be reproduced or distributed without the authors’ permission This is an Internet draft. Some chapters are more finished than others. References and attributions are very preliminary and we apologize in advance for any omissions (but hope you will nevertheless point them out to us). Please send us bugs, typos, missing references or general comments to complexitybook@gmail.com — Thank You!! DRAFT ii DRAFT About this book Computational complexity theory has developed rapidly in the past three decades. The list of surprising and fundamental results proved since 1990 alone could fill a book: these include new probabilistic definitions of classical complexity classes (IP = PSPACE and the PCP Theorems) and their implications for the field of approximation algorithms; Shor’s algorithm to factor integers using a quantum computer; an understanding of why current approaches to the famous P versus NP will not be successful; a theory of derandomization and pseudorandomness based upon computational hardness; and beautiful constructions of pseudorandom objects such as extractors and expanders. This book aims to describe such recent achievements of complexity theory in the context of the classical results. It is intended to both serve as a textbook as a reference for self-study. This......

Words: 210134 - Pages: 841

History

...til at opnå • ~.; magt i en given situation. . Problemstillingen har levet siden, hvad historien . Hm taler sit alt for tydelige sprog om, og »Fyrsten« er ;?i .stadig et af de mest kontroversielle værker i verdens-' . litteraturen. ~ -~~ ~ f I.· jt: ", .p ~~, .! .~..;:- ., '. I l,· ~~ . --. ~II~' - --­ s:, "~ :-"'-"'"-","~_ ."-.,, ," "-,-- _ stærkere. Det koster ikke erobreren store anstrengelser ar vinde de svage, da de gerne tilslutter sig en ny hersker, og passer han på, at de ikke får for megen indflydelse og magt, kan han let med sine egne stridskræfter og ved de svages hjælp holde landets mægtige nede og herske over dem. Men den, som ikke passer på her, vil nemr tabe, hvad han har vundet, og så længe han bevarer de nye be­ siddelser, kun have evige vanskeligheder og ærgrelser. Romerne har i deres provinser taget hensyn til dette. De oprettede kolonier, srøttede de svage uden at styrke dem, svækkede de mægtigste og undgik al fremmed ind­ flydelse. Jeg vil her nøjes med det ene eksempel, provin­ sen Grækenland: Her understøttede de akæerne og æto­ lerne, svækkede det makedoniske rige og forjagede Antio­ kos. Men aldrig har ætolernes og akæernes fortjenester faet rOmerne til at indrømme dem nogen større magtfor­ øgelse, aldrig bevægede Filips overtalelsesforsøg dem til at slutte sig til ham uden at holde ham under kontrol, og aldrig kunne Antiokos, til trods for sin magt, gøre......

Words: 16448 - Pages: 66

Demo Debat

...http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvorfor-har-vi-ikke-direkte-demokrati-som-i-oldtidens-athen http://videnskab.dk/kultur-samfund/danmark-er-ikke-et-folkestyre Gå sammen to og to og svar på følgende spørgsmål: Hvor kommer begrebet ”tredeling af magten” oprindeligt fra? Folketinget har den lovgivende magt i Danmark. Politiet og henholdsvis regeringen har den udøvende magt. Til sidst er det så domstolene der har den dømmende magt. Hvad var oplysningsfilosofferne bange for i forbindelse med det direkte demokrati? 1. Stemmeret til alle beslutninger betyder ikke, at man kan sætte dagsordenen. Man kan altså kun stemme for eller imod og ikke vælge, hvad der bliver stemt om. 2. Individerne i store grupper føler sig mindre ansvarlige for fælles beslutninger end individer, som tager beslutninger i mindre grupper. 3. Mængden af informationer den enkelte borger ville skulle sætte sig ind i ville under et fuldstændigt direkte demokrati ville være overvældende. Hvilke tre ulemper lister Christian Rostbøll op udover frygten for ”pøbelvælde”? At folket får for meget magt, og at man ville misbruge den og lade det gå ud og enkeltpersoner. folket ville misbruge deres flertals-magt til at forgribe sig på den enkeltes personlige rettigheder som for eksempel den personlige ejendomsret eller ytringsfrihed. | | | Hvornår oplever vi reelt direkte demokrati? Vi oplever direkte demokrati ved folkeafstemninger. Er der ulemper ved det repræsentative demokrati? Et af......

Words: 492 - Pages: 2

Syrien Og Intervention

...at gøre ingenting og at smadre et land, når konflikten dukker op?” (side 12, linje 1-3) Det er altså her tydeligt, at Øberg er utilfreds og stærkt uenig i at man skal blande sig i et lands konflikter med militære midler. Han mener at den bedste konflikthåndtering gøres med fredelige midler så som samtale og styrkelse af demokratiet. Han mener fred kan læres, og det skal gøres nu når vi har med et land at gøre, hvor en civil befolkning på 98% ikke griber til vold, men netop ønsker fred. Derfor kan demokratiet med fordel styrkes og derved mindske den militæret, som i øvrigt ville spare verden for 1700 milliarder dollars. Øberg er altså tilhænger af blød magt som konflikthåndtering og ikke hård magt i form af militær og økonomisk hjælp. Bilag 1 taler altså om udefra og indefra. Han mener, at det militære og generelt hårde magt pres, som kommer udefra. Fra vesten, det internationale samfund og FN ikke kan gøre en eneste forskel andet, end at gøre de allerede eksisterede problemer større. Det er altså bare brænde på bålet. Han mener omvendt, at ham som udefra organisation, stat eller fællesskab skal styre den indefra struktur. Lære dem at forhandle demokratisk og diplomatisk. Bilag 3 er enig med bilag 1 på mange punkter. Hvis man stiller samme ”udefra – indefra” perspektiv op, så synes bilag 3 også, at hvis man bliver ved med at sende våben til Syrien og intervenere landet vil det til sidt eksplodere. Man skal derfor lytte mere til indefra – altså landet – og bilag 3 mener......

Words: 1115 - Pages: 5

Sjuffi

...stat, som kommer til udtryk i bilag A, B & C. Du skal inddrage viden om dansk udenrigspolitik – herunder mål og midler. Fælles for Bilag A, B og C er at de alle omhandler problematikken om islamistisk stat. Artiklernes forfattere præges af deres teoretiske ståsteder og ideologiske forskelle. Bilag A er imod en aktivistisk udenrigspolitik med brug af hård magt. Den er altså imod en bombekampagne, chancen for at ramme IS er meget lille i forhold til risikoen for at skade store dele af civil befolkningen og konsekvenserne kan være helt fatale. Sådan er situationen i følge Enhedslistens forsvarsordfører Nikolaj Villumsen. Han mener tværtimod at man skal bidrage ved at støtte de demokratiske kræfter militært. Enhedslisten går altså ind for en indirekte brug af hård magt. Bilag B går ind for en bombekampagne imod Islamisk stat. Martin Lidegaard (R) går altså ind for en aktivistisk udenrigspolitik med brug af hård magt hvilket står i modsætning til Bilag A. På baggrund af den store militære udvikling IS har været igennem de sidste 8 måneder, mener Martin Lidegaard og dele af folketinget at IS skal stoppes med hård magt, da IS udgør en reel trussel i mellemøsten og de vestlige lande. Bilag A og B er altså præget af de ideologiske holdninger der ligger til grund for artiklen. Bilag A er fortalt fra Nikolaj Willumsen synspunkt som er medlem af Enhedslisten, derfor er den ideologiske holdning præget af en passiv udenrigspoltik. Som modsætning til Bilag A er Bilag B, som er......

Words: 426 - Pages: 2

Sikkerhedspolitik Med Nye Poler

...magtstrukturi, har ændret sig meget siden den kolde krig. Inden den kolde krig havde man en såkaldt multipolær magtstruktur, hvilket betød at magten var fordelt mellem 4-8 stormagter. Denne magtstruktur fik en ændring under den kolde krig, hvor strukturen skiftede over til en bipolær magtstruktur, da magten lå hos de to stormagter USA og Sovjetunionen. Efter den kolde krig, indså man at der ikke længere var to stormagter i verden, eftersom Sovjetunionen viste sig underlegne i forhold til det mægtige USA. Magtstrukturen var derfor i stedet unipolær, da USA sad på den totale magt. I dag har hovedparten af verden ændret adfærd med hensyn til deres sikkerhedspolitik, man siger vi er gået fra hård magt til blød magt. Den hårde magt har fået en svækket betydning, imens den bløde magt har fået en øget betydning. Engang fokuserede man langt mere på den militære magt, altså den hårde. Hvorimod man i dag fokuserer mere på den bløde magt, som indebærer økonomisk, samfundsmæssig, miljømæssig og politisk sikkerhed, med andre ord de problemer som en nation står overfor, når vi i dagens globale samfund er så indbyrdes forbundne som vi er. De militære trusler har som modsætning til dette ikke særlig stor betydning længere. Eksempler på de nye sikkerhedstrusler kunne være oliekriser, integration, terrorisme, global opvarmning, ustabile regimer, osv. Det vil sige, at det hovedsageligt er de svage stater, som er sikkerhedstruslerne i nutidens globale samfund. Man kan med andre ord også sige,......

Words: 2040 - Pages: 9

Urinetown

...My experience with the instrumental accompaniment of the musical Urinetown was surprisingly enhanced as I listened attentively to the musical value of the comedic performance. Of course, each musical performance was supported by vocals from the individual actors. But, the comedic nature of the film is undoubtedly facilitated by the background instrumental music. The instrumental music is quite simple, rarely polyphonic in texture, and focused on exaggerating moments of comedy or suspense. Instruments such as the bass, piano, trumpet usually combine with the vocals, but sometimes play alone as the actors dance theatrically. My general feeling towards the musical was amused yet enchanted by the cerographical impressiveness of the play. In order to effectively utilize the dynamic versatility of instrumental accompaniment, the musical had to of been prepared to perfection with every beat. Every piano stroke had to be in perfect coordination with the actors. Furthermore, the actors and musicians must have an equal interpretation of beat and meter. If not, the instruments would lose value, and the music would lose continuity. Regarding genres such as the concerto, or symphony, all musical parts of the performance are able to focus on the conductor in order to achieve an exact tempo. In the case of a musical, actors must be fixated on the audience, which makes attaining a uniform tempo a difficult task. Regarding my dislikes of the play, I found the simplicity of the...

Words: 410 - Pages: 2

Dansk for Danskhed

...Historiens Kernestof side 26-31 Hvordan fik man magt? Man skulle have meget jord eller være adelig. Man skulle være jordejer. Bestikkelse. Efter Cæsar - hvordan fik man så magt? Demokratiske processer fik mindre og mindre betydning. Kejser Augustus førte Cæsars plan videre. Magten bliver centraliseret - altså samlet under kejseren. Måden at vinde popularitet var at bygge en masse termer, men det skulle man betale skat for og derfor flygtede borgerne. 1. Gør rede for den økonomiske struktur og det politiske system i Rom. Økonomisk struktur: Politiske system: (krigsførende stat) landbrug og politik - tæt forbundet. Semidemokratisk republik - afgørende magt i senatet (medlemmer = repræsentanter for adelige, jordejende familier). Kejserstyret = løste problemerne. Ingen af bønderne eller de rige havde magten - kun kejseren. Kejseren øverste magt. Han skulle tilbedes som en gud og han måtte eliminere en hver fjende. Dog kunne folket også vælte ham, hvis de ville. Deres stemmeret var blevet illusorisk. Magten = Byggede på stemninger. Gjorde meget ud af at sikre sig opbakning gennem skuespil, gladiatorkampe, badeanlæg osv. 2. Gør rede for Roms ekspansion ud fra kortet side 26 + teksten Hvilken betydning fik erobringerne for udviklingen i Italien: Økonomisk, socialt og politisk? Konkurrence mellem bønder og de politiske adelsfamilier. Bønder blev konkurreret ud af deres gårde pga. produktionen af oliven og vin. De rejste til Rom for at finde arbejde,......

Words: 604 - Pages: 3